Home

Welcome to Dr. Med. Kurt Kristensens Website

Afrikansk mønsterland

Nordjyske 7.12.2017

Rwanda er et lille land på kun 26.338 km2 og et indbyggerantal på ca.12 millioner. Landet er meget smukt beliggende. Relativt højt over havets overflade i hjertet af Afrika syd for Ækvator.

Paul Kagame har ledet Rwanda, siden han som oprørsleder bidrog til at afslutte folkedrabet i 1994, hvor mere end 800.000 tutsier og moderate hutuer blev massakreret af hutu-ekstremister. Han har evnet at få filosofien om tilgivelse til at slå rod i befolkningen.

Men trods Paul Kagames ubestridelige dygtighed som præsident er der kommet skår i hans omdømme.
Paul Kagame blev i år 2000 udpeget til præsident. I 2003 blev han valgt til posten for en syvårig periode og genvalgt i 2010.
I 2015 stemte indbyggerne i Rwanda for en forfatningsændring, som betød, at Paul Kagame kunne vælges for endnu en periode.
Kritikere hævder, at Kagames styre undergraver demokratiet, bl.a. ved at han søger flere end de to oprindeligt godkendte embedsperioder. Noget som ganske vist indtil nu har været ret almindeligt for afrikanske præsidenter, som f.eks. Ugandas præsident Museveni.

På små 20 år er Rwanda gået fra at være et af de dårligst fungerende til at være et af de bedst fungerende lande i Afrika.
Paul Kagame har som præsident prioriteret national udvikling. Han har bl.a. lanceret et program, der skal gøre Rwanda til et vidensbaseret mellemindkomst land i 2020.
Rwanda fremstår allerede i dag som et moderne, ambitiøst og innovativt land. Udviklingen er gået stærkt i Rwanda i de sidste 10 år. Paul Kagema har fokuseret på at gøre landet til en erhvervsvenlig oase og sørget for tryghed for borgerne.

Alle borgere i verden kan fra 1. januar 2018 rejse til Rwanda uden at skulle ansøge om visum inden ankomsten.
Herudover har Rwanda planer om at hjælpe strandede migranter i Libyen, ligesom landet ligger i forhandling om at modtage migranter og flygtninge fra Israel.
Det lille land på 12 mio indbyggere bliver blandt de første lande i verden - og det første i Afrika - der åbner sine grænser for alle, uanset nationalitet.
Det nye Rwanda skal gøres til en top destination for velstillede turister. Det skal ske ved at opbygge gode faciliteter for turister. Det er imponerende i betragtning af, at Rwanda ikke som sine store nabolande har vidtstrakte nationalparker og dybblåt hav.
Samtidig med udviklingen af turismen vil man gøre Rwanda til centrum for internationale konferencer i Afrika, og man er godt i gang med at bygge nye luksushoteller og konferencefaciliteter.
Et godt eksempel på, hvordan man forhøjer turistindtægterne, er besøget hos bjerggorillaerne, der lever i vulkanbjergene i det nordlige Rwanda. Min kone og jeg kunne besøge gorillaerne for ca. 250 kr. for en endags tur for 15 -20 år siden. Tidligere i år blev prisen sat op fra 5.000 kr. til 10.000 kr. for en endags tur i gorillaområdet.

Rwanda oplever allerede nu en stigning i antallet af turister, forretningsfolk og investorer. Verdensbanken har anslået, at antallet af konferencedeltagere er fordoblet fra 2014 til 2016.
På trods af skår i præsident Paul Kagames omdømme ser det ud til, at Rwanda fortsat gør store fremskridt som vidensbaseret samfund med innovative løsninger på eksempelvis det økonomiske og tekniske område.

 

 

Store konsekvenser

Nordjyske 26.11. 2017

Præsident Uhuru Kenyatta vandt som bekendt præsidentvalget i Kenya 8. august i år. Men hans modstander Raila Odinga mente, der var fejl i valgproceduren, som han derfor indbragte for Kenyas Højesteret, der erklærede valget ugyldigt ("invalid, null and void") og beordrede genvalg inden for 60 dage. Det er første gang, noget sådant er sket i Afrika.

Umiddelbart efter, at valgresultatet var blevet bekendtgjort, opstod der voldelige protester i Raila Odingas Luo hjemegn omkring Nakuru. Flere end 40 mennesker blev dræbt.

Valget stod mellem den siddende præsident Uhuru Kenyatta, der tilhører Kikuyu stammen, og Raila Odinga, som tilhører Luo stammen.
Jeg nævnte i mit indlæg i Nordjyske den 6. august, at Kenyas evne til at tilrettelægge et frit og retfærdigt valg er helt afgørende for politisk stabilitet, social udvikling og økonomisk vækst. Det ser ikke ud til, at Kenya i tilstrækkelig grad har denne evne.

Den 10. oktober meddelte Raila Odinga, at han ville boykotte det kommende omvalg til præsidentposten den 26. oktober med den begrundelse, at valgkommissionen ikke havde været i stand til at gennemføre de nødvendige ændringer i valgproceduren.

Uhuru Kenyatta vandt valget den 26. oktober, men to af Odingas partifælder ankede resultatet til Højesteret. Først den 20. november erklærede Højesteret Uhuru Kenyatta som vinder. Han kan nu blive svoret ind som præsident i næste uge.

Mens der var stor jubel over resultatet i Kenyattas højborg i det centrale Kenya og i Nairobi, udbrød der voldsomme demonstrationer i Odingas hjemegn Nyanza og i slumkvartererne i Nairobi.

Den politisk motiverede vold fylder stadig meget. I Migori i Luoland  blev en mand skudt og dræbt, da han som deltager i et optog protesterede mod, at Kenyatta var blevet erklæret vinder af valget. Siden i mandags har der fortsat været mange sammenstød mellem Odinga-tilhængere og politiet.

Man skulle have troet, at de kenyanere, der lever uden for landets grænser, er hævet over etnisk følsomhed. Men ifølge Daily Nation (den 20. november) er det ikke tilfældet. Avisen omtaler en mand og en kvinde, der arbejder sammen i et land uden for Kenya. Trods deres ellers gode forhold argumenterede de voldsomt imod den andens foretrukne præsidentkandidat. Han siger f.eks., at hun tror, at Odinga er en ballademager, der vil omstyrte Kenya. Hun siger, at Uhuru stjæler Railas stemmer.
Og avisen tilføjer, ” at de seneste valg i Kenya har vist, at kenyanere, der lever i udlandet, måske nok har krydset have, men at de fortsat er fanget i stamme cocoons (puppehylstre) som deres øvrige landsmænd. Med andre ord stemmer man i Kenya ofte efter stamme-tilhørsforhold.

Det er stærke følelser, der kommer frem omkring valgene i Kenya. Og selvom det tyder på en vis politisk modenhed, at højesteret besluttede at organisere omvalg på grund af uregelmæssigheder ved valget den 8. august, viser urolighederne omkring valgene, at Kenya har langt igen.

 

 

 

Støt Uganda - hjælp flygtninge

Nordjyske 21. juli 2017

Præsident Yoweri Kaguta Museveni blev sidste år valgt til en ny femårs periode. Han vil derved med 35 år på posten blive den præsident, der har siddet længst i Uganda. Der blev talt om valgsvindel.  Hvilket de internationale valgobservatører bekræftede, at der var. Til trods for valgsvindelen mener man dog, at han ville være blevet valgt alligevel.

Da Museveni kom til magten i 1986, blev han mange donorlandes darling, bl.a. fordi han gav udtryk for, at han ville indføre demokrati. Museveni havde gjort ende på 25 års bestialsk vold, specielt under de tidligere præsidenter Amin og Obote, og forventningerne til ham var store.

Men som man ved i dag, blev Museveni ikke den store demokratiske præsident. Støtten fra Vesten er på grund heraf blevet betydelig reduceret. Til gengæld har han fået meget kinesisk hjælp. Den kinesiske støtte er ikke afhængig af, hvorvidt Ugandas præsident er demokratisk.

Uganda er et af verdens fattigste lande. Det rangerer som nummer 163 på FN’s udviklingsindeks af verdens 196 lande. Til trods herfor har Uganda med Museveni i spidsen lavet et af de mest vellykkede integrationsprogrammer i Afrika.

Museveni er som nævnt ikke en god demokratisk præsident. Derfor har han fået et dårligt image i de vestlige lande. Dette skulle nødigt bevirke, at Vesten undlader at støtte det fremragende integrationsprogram, som Uganda har etableret i den nordlige del af landet.
FN hylder i øjeblikket Uganda som det mest avancerede modtagerland af flygtninge i verden.
Problemet er, at donorerne kun vil yde 20 % (ca. 2,3 milliarder kr.) af det beløb, FN skønner er nødvendigt, for at programmet kan fortsætte som hidtil. Heraf vil Danmark give 54 mil. kr.

Uganda har, siden urolighederne i Sydsudan udbrød i 2015, modtaget alle de flygtninge, der kom over grænsen.
Flygtningene bliver ikke anbragt i isolerede lejre. De voksne får jord, de kan opdyrke og bygge på, og er på den måde med til at udvikle lokalsamfundet, som også tjener penge på flygtningene. Børnene går i skole og deltager i det lokale børneliv.

På grund af den forværrede situation i Sydsudan er flygtningestrømmen steget voldsomt. Man skønner, at ca. 770.000 er flygtet fra grusomhederne i Sydsudan til Uganda. Uganda kan ikke vedblive at klare den enorme flygtningestrøm alene, siger Ugandas præsident, Museveni. Derfor beder han det internationale samfund om hjælp, stærkt støttet af FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.

Havde Uganda ikke modtaget den sydsudanesiske flygtningestrøm, ville mange formentlig være draget nordpå og have forsøgt at komme til Europa.

Mener Vesten noget med, at det er bedre at støtte flygtningene i nærområderne end i Europa, må man sætte handling bag ordene. Ved f.eks. at støtte Uganda meget mere, end man gør i dag. Til trods for at præsident Museveni ikke anses for at være en god demokrat.
Det bør ikke forhindre, at man fører en  alvorlig ment dialog med Museveni om landets helt nødvendige demokratiske fremtid.

 

 

Fra velordnet til nedslidt

Nordjyske 17. februar 2017

Zimbabwe, som grænser op mod Zambia, Mozambique, Sydafrika og Botswana, er i en general samfundskrise, der også omfatter pengesystemet. Pengekassen er tom.

De offentlig ansatte er den senere tid i stort omfang blevet hjemme fra arbejde, fordi de ikke får deres løn.
Zimdollaren blev absolut værdiløs. Jeg har endnu sedler med en pålydende værdi af 100 trillioner Zimdollars. Og for en sådan kunne man ikke en gang få en øl.
I 2009 indførte man i stedet US dollars som møntfod.
Protesterne skal ses som et signal til Mugabes dårligt ledede regering om, at befolkningen er utilfreds, at de har det hårdt, og at de lider.
Situationen er så kaotisk, at man kan frygte, at landet helt vil kollapse, hvis den kerne af veduddannede, der findes, forlader deres jobs.  
Trods den store utilfredshed med den nu 93årige Robert Mugabe har hans parti indstillet ham som kandidat til en ny valgperiode fra 2018. Partiets ungdomsorganisation har endog foreslået, at Mugabe indstilles til præsident for livstid!
Den kæmpe sejr præsident Mugabes parti, ZANUPF – Zimbabwe African National Union- Patriotic Front (Zanu PF), opnåede ved et suppleringsvalg i sidste måned, mener tænketanken International Crisis Group, er et yderligere tegn på, at man ikke skal gøre sig håb om frie, retfærdige og troværdige valg ved det præsident- og parlamentsvalg, der skal finde sted i Zimbabwe i 2018.
Mange tror, at Grace ligger på lur for at tage magten efter Mugabe.
Mugabe og hans kone Grace er genstand for sanktioner fra EU og USA, der bl.a. omfatter indrejseforbud til EU lande og USA.
Nogle NGO’er, f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, støtter dog fortsat de fattige i Zimbabwe.

 

Lederen af den sorte uafhængighedsbevægelse, Robert Mugabe, overtog i 1980 præsidentembedet fra lederen af det hvide mindretal Ian Smith, og landet fik navnet Zimbabwe (det tidligere Rhodesia). Det var et velordnet land, Mugabe overtog, og landet har fortsat nogle af de bedste private skoler i Afrika.

Jeg er kommet i Zimbabwe med års mellemrum siden uafhængigheden i 1980, og jeg har oplevet den nedtur, landet har været igennem. En nedtur. der virkelig tog fart fra 1997.

Der har den senere tid, især i de større byer, været store demonstrationer imod Mugabes regering, som har kørt landet i sænk. Buschauffører har været på gaden i protest mod, at politiet lavede vejspærringer for at kræve penge fra trafikanterne.

Mugabe har sammen med sin langt yngre anden kone Grace – populært kaldet ”Gucci Grace” - raget til sig af jord, ejendomme og forretninger.

Mugabe har svaret igen. Han mener, de Vestlige lande bærer skylden for landets økonomiske problemer på grund af deres kritiske holdning over for hans politik.

 

Danmark har hidtil understøttet god regeringsførelse i Zimbabwe, men har ophørt med denne støtte fra i år i forbindelse med nedlæggelse af Den danske ambassade.

 

På vej mod slyngelstat

Nordjyske 13. januar 2017

Sydsudan er på størrelse med Frankrig og menes at have ca. 1/3 af alle olieforekomster syd for Sahara.
Med sine kun 5 ½ år som selvstændig stat er Sydsudan verdens yngste stat.

En 22 år lang konflikt mellem Sydsudan og Sudan endte i 2005 med en fredsaftale, der gav Sydsudan selvstændighed i 2011. Konflikten handlede især om de store olieforekomster i Sydsudan, som Sudan ikke ville give slip på.

Sudan er et muslimsk land, hvorimod Sydsudan overvejende bebos af kristne stammer. Alle holdt vejret, da aftalen mellem de to lande Sydsudan og Sudan blev underskrevet i juni 2011. En folkeafstemning havde givet et overvældende flertal for selvstændighed for Sydsudan. Freden varede kun til 2013, da der udbrød borgerkrig i Sydsudan, efter at præsident Salva Kiir afskedigede sin vicepræsident, Riek Macter. Striden er mellem Sydsudans præsident og vicepræsidenten, der tilhører henholdsvis dinka og nuer stammerne. Ofte er stridigheder i Afrika baseret på etniske forskelle. 

Dmin kone, Kirsten, og jeg boede i Kenya og Uganda fra 1983 til 2012, kom vi gennem vores arbejde tæt på mange af de sydsudanere, der levede i kæmpestore og triste flygtningeområder i Kenya og Uganda. De levede på et eksistensminimum i faldefærdige hytter og mange under FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR’s telte.


I 2015 indgik lederne af de to rivaliserende grupper i Sydsudan, præsident Salva Kiir og hans vicepræsident Riek Macher, en fredsaftale. Men den holdt heller ikke. Der har i den senere tid igen været kamphandlinger mellem de to grupper, ikke mindst efter at præsidenten i juli 2016
fyrede sin vicepræsident og udnævnte en afløser for ham.

Det drøftes intenst, om Sydsudan kan undgå at blive en slyngelstat – eller undgå humanitært og regionalt at blive en total katastrofe. I øjeblikket bliver staten af FN, som har en fredsbevarende styrke på 12.000 mand i landet, betegnet som en skrøbelig stat, forstadiet til en slyngelstat

Prisen på olie, som er Sydsudans største indtægtskilde, er faldet voldsomt, mens inflationen i landet er steget med over 800%.

Efter kun 5 ½ år som selvstændig nation risikerer Sydsudan nu at gå i opløsning på grund af konflikten mellem præsidenten og hans tidligere vicepræsident og partifælle, der altså tilhører to forskellige stammer.

Det er en uoverskuelig katastrofe for Sydsudan, hvor halvdelen af befolkningen lever under de mest kummerlige forhold.

Den dårlige økonomi har bevirket en enorm hungersnød, som mange lande forsøger at afhjælpe.

Den Afrikanske Union(AU) har for nylig offentliggjort en rapport om forholdene i Sydsudan. Den redegør for de grusomheder, der ledsager konflikten som mord, voldtægt og lemlæstelse. Den nævner endog kannibalisme.

Amnesty International har i 2016 udgivet en rapport om Sydsudan, som også beskriver massedrab, tortur og massevoldtægter, men også tvungen kannibalisme.

Ifølge FN er næsten tre millioner mennesker blevet fordrevet, siden kampene først brød ud i december 2013, herunder 1,9 millioner, der er internt fordrevne, og mere end 1,1 millioner, der er flygtet til nabolande. I et land med kun 11 millioner indbyggere. Herudover er titusinder af mennesker blevet dræbt.

Med sådanne forhold er det forståeligt, at mange i dag flygter fra Sydsudan – ikke alene til nabolandene, men også til Europa.

 
  • «
  •  Start 
  •  Prev 
  •  1 
  •  2 
  •  3 
  •  Next 
  •  End 
  • »
Page 1 of 3

Login Form

Popular