Home

4.april 1997 Vores afrikanske hus

E-mail Print PDF

Vores afrikanske hus
4.april 1997

Vi har gjort os mange overvejelser med hensyn til, hvor vi skal bo, når vi går på pension.
Vi har ledt efter grund, som vi kunne bygge på, eller et hus at bo i i Mombassa, da vi indtil nu har forestillet os, at vi gerne vil vende tilbage til Kenya, når vores permanente kontrakter med Danida udløber om et års tid.
Når vi ikke kommer til at bo i Mombasa ved Det Indiske Ocean, skyldes det ikke mindst, at vores læge her i Kampala har advaret os imod det varme klima og den malaria og andet, vi vil udsætte os for ved at bo der. Og I er jo ikke så unge mere!

På vej fra Kampala til Nairobi gjorde vi ophold i Naivasha ca 80 km vest for Nairobi.
Vi fortalte Mark Kariuki, som vi kender fra mange besøg på La Belle Inn, at vi måske er interesserede i at bo i Naivasha, når vi går på pension. Denne gang skal vi ikke forhaste os, som vi gjorde ved at leje et hus i Mombasa, som vi alligevel ikke var parate til at flytte ind i.

I går har vi set på mange af de huse, der er til salg i Nairobi. Men der var ingen af dem, vi kunne tænke os at bo i.

Det er ikke vanskeligt at forklare, hvorfor vi overvejer at bo i Naivasha området.
Første gang vi så ned over Lake Naivasha, fik vi næsten åndenød at synet.  Vi stod ved kanten af Rift Valley ved den to km dybe escarpment,  (stejl skråning) med udsigt over bunden af Rift Valley, hvor masaierne bor i god samdrægtighed med deres kvæg og vilde dyr. Vi så de spredte vulkaner med den største Longonot lige ud for, hvor vi stod, og udover Lake Naivasha. De mennesker, der har oplevet dette syn, vil aldrig glemme det.

La Belle Inn ligger midt i Naivasha by.
Hotellet er gammelt og faldefærdigt, men maden er god. Især er restauranten kendt for sine krebs, der er fint krydrede med friske koriander.
Ejeren af La Belle Inn, Mark Kariuki, har fundet nogle huse frem til os, som er til leje, og som han synes, vi skulle se på. Men som i Nairobi var der ingen, vi kunne tænke os at bo i. Ingen af dem havde grund ned til Lake Navasha.

Vi faldt derimod for en grund på fem tønder land, beliggende i et område kaldet Green Hill, på en bjergskrænt vest for Lake Naivasha. Dette stykke land har tidligere været en del af Lord Delameres Farm.
Med udsigt over Lake Naivasha, Aberdare bjergene, escarpment, de udslugte vulkaner og med en panorama udsigt over Naivasha søen i hele dens 30 km længde.

Vi mødtes på grunden med en person, som sagde, at han var dansk arkitekt. Han er en af de tre danske, der bor i dette område, der er ved at blive udstykket. Ib fortæller,  at der indtil nu er bygget 40 huse i området.
Green Hill ligger 17 km fra en mere befærdet hovedvej til Nairobi i et område, hvor vi ser masaier græsse med deres kvæg. Helt ude i busken.
Ib fortæller om det gode sammenhold i denne internationale community. Sker der overfald eller lignende er  beboerne altid i walkie-takie eller telefonforbindelse med hinanden. Og mindst 20 biler vil ved den mindste anledning komme drønende.
”Og vi har alle våben”, siger Ib, der selv har fået tre overtænder slået ud ved et sammenstød med tre masaier.
Vi har vanskeligt ved at forestille os, at vi skulle have et våben liggende under sengen!
”Men sikkerheden bliver bedre dag for dag,” , siger Ib.” Snart vil der komme ridende vagter”.
Det er en anden dansker, Palle Rune, der er ophavsmand til ideen om at skabe dette paradis for naturelskere. Ib var helt sikker på, at der ikke var andre end ham og Palle Rune, der skulle godkende tegninger til det hus, vi eventuelt ville bygge her.

Inden vi i dag fortsætter til Kampala, har vi været oppe at se på ”vores” grund. Vi synes, at beliggenheden er endnu smukkere, end vi husker den fra i går. Det skyldes måske, at der nu går zebraer, gazeller og eland i området. Ib fortæller, at han jævnligt ser geparder, bøfler, leoparder, giraffer og vildsvin, og at der er mindst 100 forskellige fuglearter i området.

Mon denne drøm bliver til virkelighed. Eller er den netop kun en drøm?

18.april 1997
 Jeg besøger er igen på la Belle Inn  i Naivasha, hvor jeg som altid møder et udsnit af spændende mennesker fra den internationale community, der bor i området omkring Lake Naivasha. Folk, der kender hinanden godt, og som gerne hjælper en tilflytter.
Kirsten og jeg har nu givet et tilbud på de fem tønder land jord på Green Hill, vi så på, da vi var her tidligere på måneden. Jorden tilhører den sweiziske frøavler Hans Rudolf Schupbach, der har sin virksomhed ved Lake Naivasha..
Mark Kariuku finder hjælpsomt frem til en advokat, som han mener, kan skrive skødet på jorden. Det er blevet fredag aften, og frøavler Hans Rudolf og jeg sidder endnu kl. 23 og aftaler detaljer vedrørende handelen.

Jeg er kommet hertil for et par dage siden, hvor jeg havde en aftale med vores gamle ven, Hans Lauritz. Jørgensen, der er arkitekt. Sammen med ham har jeg været ude på grunden for at se på, hvordan et eventuelt hus kan placeres. Hans, der kender Kirsten og min smag, havde på grundlag af vores oplæg lavet en rå skitse til, hvordan huset skulle se ud , og hvilke rum huset skulle indeholde.
Alle husets rum får udsigt over Lake Naivsha, den kæmpe udslukte vulkan Longonot, Abadere bjergene, escarpment og søen.
Der skal bygges tre mindre huse, der bliver forbundet med en terrasse foran husene med udsigt mod søen. Vores soveværelse og soveværelset i gæstehuset bliver ligesom mit arbejdsværelse placeret på første sal af sikkerhedsmæssige grunde, men også på grund af udsigten.
Huset bliver placeret på det naturmæssigt mest dramatiske sted på grunden.

Måske vil nogen synes, at det er mærkeligt, at vi bygger et hus midt i Afrika – i vores alder. Men skal vi have bygget vores afrikanske drømmehus, skal det være nu.

Næste gang, vi kommer til Naivasha, bliver det for at sætte huset af på grunden

PS

Drømmen blev ikke til virkelighed.
Det gustne overlæg fik overgtaget Om det nu også ville være klogt at flytte ud i bushen efter at jeg havde fået nogle hjerteproblemer

 

 

 

 

 

Last Updated ( Sunday, 27 June 2010 09:32 )