Home Synspunkter Somalias pirater

Somalias pirater

E-mail Print PDF

Somalias pirater,   eller

Somalia – Pirater og nødhjælp

 

Af Kurt Kristensen

P.O.Box 23987, Kampala, Uganda

This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

www.kirstenkristensenbo.dk

 

Gidseltagningen i Somalia af to personer fra Dansk Flygningehjælp var der intet uforudseeligt i.

 

De somaliske pirater har fået stadig vanskeligere ved at tage gidsler på havene.

Krigsskibe fra mere end 30 nationer ud for Somlia har begrænset antallet af skibsplyndringer betydeligt. Fra 45 i 2010 til 24 i 2011, selvom antallet af forsøg på at overtage skibene var omtrent det samme (henholdvis 129 i 2010 og 132 sidste år).

 

Hvad gør piraterne så? De sætter priserne for løsladelse af skibsbesætninger betydeligt op.

Der er også penge at tjene ved bl.a at tage  nødhjælpsarbejdere  på landjorden som gisler. Og det er jo en let sag, da der forsat hersker total kaos i store områder i Somalia.

 

Det er uklart om den somaliske oprørsgruppe, Al Shabaab, er direkte indblandet. Det ser mere ud, som om det er lovløse bander, der optræder som pirater både til vands og til lands.

 

Specialstyrken Navy Seals hold 6, samme gruppe, der i maj 2011 dræbte Osama Bin Laden, foretog med helikoptere en dristig befrielse af de to gidsler fra Dansk Flygningehjælp, der havde været holdt som fanger i tre måneder.

 

Amerikanerne fik ved befrielsen af de to personer fra Dansk Flygtningehjælp lejlighed til at hævne forsmædelsen af de amerikanske soldater i 1993, hvor billederne af dræbte amerikanske soldater, der blev slæbt gennem Mogadishus gader fortsat står skarpt i manges erindring

 

Flere frygter, at denne aktion vil bevirke, at de nuværende og kommende gidsler i fremtiden udsættes for større fare og måske bliver dræbt. Dette forstærkes af, at USA nu har vist, at deres militær til enhver tid kan gennemføre en befrielse af gidsler, hvis de beslutter sig for, at der er grund til at gøre den nødvendige indsats. De skåner ikke gidseltagerne.

 

Somalias befolkning lever i en dybt ulykkelig situation og lovløshed, som verdenssamfundet må gå ind og afhjælpe endnu mere massivt, end de gør. Pirateriet bærer ved til lovløsheden. Piraterne har fået store summer for at frigive deres fanger. En nyligt offentliggjort engelsk undersøgelser (fra Chatman House research institute) viser, at i nogle af de klansamfund i Somalia, hvor piratledere lever, er der en indgroet tradition for at dele rovet med de øvrige medlemmer af klanen. Får piraterne en løsesum på en million US dollars får mere end 300 klanmedlemmer del af byttet. Og nogle af gidselpengene bliver investeret i legitime økonomiske aktiviteter i lokalsamfundet.

 

Selvom disse meget store beløb tilsyneladende også er kommet mange af deres egne klanmedlemmer og lokalsamfund til gode på kort sigt, skaber de ikke udvikling i Somalia. Tværtimod har det i stedet medført inflation med stigende priser for husdyr og fødevarer.

 

Tænk hvis de summer, der bruges i jagten på pirateer, i stedet kunne blive brugt på at udvikle Somalia. Til at give gode tilbud om uddannelse til sørøverne og andre unge, der ikke har noget fornuftigt at tage sig til.

 

Den somaliske befolkning lever i en dybt ulykkelig situation, som pirateriet synes at være det mest synlige bevis på.

I den sidste ende tror jeg ikke, at konflikten i Somalia kan løses militært. Der er brug for en forhandlingsløsning med deltagelse af alle stridende parter i Somalia.

 

Indtil der kommer orden på kaosset i Somalia, vil det være farligt at sende nødhjælsarbejdere til Somalia. Lige så farligt som det nu er at sende ubevæbnede skibe ud på vandene, der omgiver Somalia.