Home Bibliotek Fra min afrikanske dagbog

Fra min afrikanske dagbog

Bogen er tilegnet vore børnebørn: Anton, Ditte, Nete, Sara-Marie og Anne-Line, som vi har haft
uforglemmelige oplevelser sammen med i Afrika.

 Forord

 ”Ingen kender safarien før den er slut”, siger man i Afrika.
Afrika har sine små og store overraskelser. Der er altid noget at fortælle om, noget at grine ad, ryste på hovedet ad eller glæde sig over. Og noget der er så grusomt, at det kan være vanskeligt at forstå.

Historierne er ikke fiktion eller fantasi. Det er virkelige oplevelser taget fra mine dagbogsnotater.

De dagbogsnotater, der indgår i bogen ”Fra min afrikanske dagbog”, har jeg valgt ud blandt de mange notater, jeg har skrevet i de år, vi har boet i Kenya og Uganda Jeg håber, at bogen bl.a. giver indblik i forholdet mellem hverdagen og pludselige dramaer. Det har været vigtigt for os at kende realiteterne, risiciene og være parat til at møde dem uden at ødelægge vores forhold til den befolkning, i hvis land vi er gæster.

Med bogen har jeg villet fortælle historier fra Afrika. OAfrika. Men også om hvordan det har været at bo i Afrika i over 30 år. Om de udfordringer og vanskeligheder vi har mødt som rådgivere i udviklingslande, og om de store oplevelser vi har haft.

Kirsten og jeg har boet i Kenya i ni år (1983 – 1992), og nu (2011) mere end 18 år i Uganda. Tidligere har vi boet fem år i Tunesien. (1972 – 1977)

I Kenya og i Uganda har vi været chefrådgivere udsendt af Danida ved opbygningen af specialundervisningen i disse to lande.
Kirsten har bl.a. været chefrådgiver for oprettelsen af det, der svarer til et skolepsykologisk kontor i hvert af Kenyas og Ugandas distrikter.
Jeg har bl.a. været chefrådgiver for opbygningen af to højere læreranstalter til uddannelse af speciallærere, Kenya Institut of Speciale Education (KISE) og Uganda National Institute of Special Education (UNISE).
Da mange af historierne er relaterede til vores arbejde, har jeg i et appendiks lavet en kort beskrivelse af de to programmer, Kirsten og jeg har været chefrådgivere for.

Mange siger, at Afrika går i blodet. Det har det også gjort for os. Efter at aftalen om specialundervisning mellem Uganda og Danmark udløb i 1998, besluttede vi at blive boende i Uganda. Nu som free lance konsulenter for forskellige afrikanske lande, hvor vi har rådgivet ved opbygningen af undervisningsprogrammer for børn og unge med specielle behov og for uddannelse af speciallærere. Disse konsulentopgaver har været støttet af forskellige internationale organisationer.

Bogens historier fortæller om den tid, de er oplevet i. Mine dagbogsnotater er blevet til tidsbilleder af udviklingen i Kenya og Uganda siden begyndelsen af 1983.Udviklingen er på en række områder gået langsomt.
På andre områder er den teknologiske udvikling gået enormt hurtigt. Mobiltelefonerne,computerne og mulighederne for at benytte e-mail har givet Afrika kæmpe muligheder.

Det er blevet til mange skildringer af spændende mennesker, vi har mødt i Afrika. Noget om vores arbejde og en del om Afrikas overdådige natur og dyreliv.
Efter at have læst dagbogsnotaterne igen, undrer det mig, hvor mange farlige situationer, vi har bragt os i. Situationer vi ikke tænkte på som særligt farlige, mens vi var midt i dem.

Vores ophold i Afrika har været en vigtig epoke i vores liv. Vi vil altid længes efter Afrika. Længes efter den storslåede og afvekslende natur, de vidunderlige farver,solnedgange og solopgange og kontinentets rige dyreliv. Men også de smilende og leende mennesker, der kan være glade på en gennemtrængende måde, selvom mange lever under vanskelige og til tider uværdige forhold.

Denne bog er ikke mindst skrevet til vore børn, børnebørn, familie og venner. Måske vil de efter læsningen af bogen forstå, hvorfor vi kom til at opholde os mere end 30 år i Afrika. Heraf mere end 25 år i Østafrika. Hvorfor vi kom til at holde så meget af vores tilværelse i Afrika.

Flere af historierne har tilføjet en efterskrift, et PS, med vigtige eller interessante oplysninger, som er kommet til, siden dagbogsnotatet blev skrevet.

En del billeder har jeg selv taget, andre er taget af fotografen Jørgen Schytte, journalist Jørgen Janting, Jørgen rederiksen og af vore børnebørn, Nete, Sara-Marie og Anne-Line.
Bogen er redigeret af min kone Kirsten, fra hvem jeg også har fået uvurderlig hjælp og megen inspiration ved udarbejdelsen af bogen. Herudover har jeg fået stor hjælp af vores søn Mads.

Kurt Kristensen, Kampala, Uganda. 2011

Documents

Order by : Name | Date | Hits [ Descendent ]
  • «
  •  Start 
  •  Prev 
  •  1 
  •  2 
  •  Next 
  •  End 
  • »
Page 1 of 2